Rørvig GrøftePuls
Træk eventuelt på kortet eller klik på + for at zoome ind...
Alle ved hvor vigtigt det er at holde pulsen i gang i det menneskelige kredsløb, og propper i systemet kan være fatale. Sådan er det også med vores system af grøfter i Rørvig, hvor vandet skal kunne flyde frit uden forhindringer. Manglende oprensning hos en enkelt bredejer kan være fatal for et helt område.
Vi tager derfor løbende pulsen på grøfterne i Rørvig, til orientering for alle interesserede med sommerhus i området, - samt kommunen.
Som medlem af Rørvig Landligger Forening kan man her indberette grøftens tilstand på et givet sted med nogle få klik, - og umiddelbart efter se det på oversigtskortet. Nye oplysninger erstatter løbende de tidligere registreringer, men alle data samles på en oversigt, som vi på opfordring stiller gratis til rådighed for grundejerforeninger og kommunen.
Oprensning af grøfter er et fælles anliggende, men det er den enkelte bredejers pligt selv at sørge for den nødvendige oprensning af grøfterne langs med sin egen ejendom. De nærmere regler herom kan læses her på kommunens hjemmeside. Som det fremgår, kan kommunen gribe ind, og lade oprensningen foretage for bredejerens regning, men det er besværligt, og burde naturligvis ikke være nødvendigt.
Er du i tvivl, og eventuelt ønsker at se på et kort, hvor der er – eller skulle have været en grøft, så klik her.
Medlemmer af Rørvig Landligger Forening kan med dette system bidrage til at vi holder grøfternes puls i gang, og dermed gøre en indsats for, at vi undgår eller reducerer oversvømmelser og unødvendige skader på huse, med deraf følgende irritation, - og måske nabostridigheder.
Kun medlemmer kan rapportere til systemet, og navnet registreres, men vises ikke på web-siden.
Start med af finde vejnavnet her: Registrer grøftepuls - Vælg vejnavn
Markér derefter de relevante informationer ud for hvilket nummer din observation er foretaget:
1. Vandet løber.
2. Vandet står stille.
3. Vandet står højt i grøften.
4. Der er ikke vand i grøften.
5. Grøften er ikke oprenset.
6. Grøften lugter.
7. Rabatten er kørt ned i grøften.
8. Der står blankt vand på grunden.
9. Udløbet åbent
10. Udløbet ikke åbent(De 2 sidstnævnte drejer sig alene om udløbet i havet, og registreres kun, hvis man har været på stranden og set om udløbet er åbent eller ej.)






