Brugerlogin

Indtast dit brugernavn og password her for at logge ind på websitet:

Har du glemt dit password?


         

        Skønhedspletter

        For at kunne definere hvad man i almindelighed forstår ved det skønne Rørvig, må man også kunne finde steder, der kan betragtes som det modsatte, - eller skønhedspletter, som vi har valgt at kalde det. Smag og behag er naturligvis en privat sag, men når det drejer sig om eksempelvis farver på huse, eller specielle haveanlæg må almenheden kunne forvente en rimelig grad af tilpasning til området, da ikke alt står beskrevet i lokalplanerne.

        Har du således i den grad set dig sur på et hus eller en have i sommerhusområdet, fordi det efter din personlige mening ikke passer til området, så send os et billede med en kort forklaring. Indsenderens navn vises ikke på siden, men forbliver i redaktionen.

         

        Rydning af træer

        I lokalplan nr. 18 af december 1981 for Sommerhusområdet nord for Rørvig står der i § 8.3 følgende:

        "Rydninger kan af hensyn til solindfald foretages i begrænset omfang. Den for området naturlige vegetation, såvel træer som underskov skal varigt værnes og vedligeholdes, om nødvendigt ved nyplantning."

        Lokalplanen er tinglyst på alle grundene, og den pågældende grundejer har derfor ingen ret til at foretage så drastiske rydninger, som disse billeder viser. Det er en helt urimelig adfærd, der uden hensyn til lovgivning, kommunen og naboer, jævner alt med store maskiner, og der findes ingen plausibel begrundelse herfor.

        Senere er opført et hus, sået græs og plantet træer, men det åbne sår i plantagen er der stadigt, og vil skæmme området i den næste generation. Trist at kommunen ikke griber ind og statuerer et eksempel. 

        Underskrevet: En sommerhusejer der ofte gik tur den vej, men nu væmmes af synet.

        Nyt eksempel

        Desværre har andre fået den dårlige idé, at rydde hele grunden, inden man går i gang med at bygge. Det er ikke tilladt, og burde sanktioneres af kommunen.



         

        Copyright © SommerRørvig.dk 2008