Rask & Rørvig
Når vi landliggere kommer til Rørvig, så er det for at slappe af og rigtigt nyde tilværelsen, - men det er ikke det samme, som at lægge sig i hængekøjen.
Mange opfatter fritidsaktivitet som afslapning i sig selv, og heldigvis har Rørvig her meget at byde på. For dem der kan, er det tilmed vigtigt at holde sig i gang på den ene eller anden måde, og herunder samler vi gode forslag til aktiv udnyttelse af fritiden i Rørvig.
Desuden samler vi også på gode oplysninger, der relaterer sig til helbredet og den daglige velvære på den ene eller anden måde.
Send dit bidrag til mail(a)sommerroervig.dk og vi sætter det på web-siden.
_____________________________________________________________
Hestehuller
En landligger har fortalt os, hvor glad han var for at have læst på vores web-side om hestehuller. Han var her i foråret gået ud for at bade, og på ca. 1½ meters vanddybde ”faldt” han i et hestehul, og blev trukket rimeligt langt ud. ”Til alt held havde jeg læst, at man skal svømme til siden, og langs stranden, men det anede jeg ikke før”. Læs her om hestehuller.
______________________________________________________________
HJERTESTARTER
forefindes i en boks uden for på havnekontoret, og er dermed 100 % offentlig tilgængelig døgnet rundt.
_______________________________________________________________






